I forbrugerkøb hvor bestillingen af varer foretages via telefon eller Internettet har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret.
Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt hvor varen overdrages til forbrugeren. Skulle købet fortrydes inden for 14 dage tilbagebetaler vi varens pris, medmindre varen er blevet brugt, jf. neden for.
For at kunne benytte fortrydelsesretten, skal du have informeret LINDS omkring din anvendelse af fortrydel-sesretten. Dette kan du gøre ved at sende
standard fortrydelsesformularen til LINDS. Når du har givet meddelelse til LINDS om, at du ønsker at benytte fortrydelsesretten, skal du uden unødigt ophold - og senest inden 14 dage efter din meddelelse - afsende eller aflevere varen til LINDS
Fortrydelsesretten kan ikke anvendes, såfremt du blot afviser at modtage pakken.Betingelsen for at anvende fortrydelsesretten er, at varen tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde, som ved overdragelsen. Hvis varen ikke tilbageleveres i væsentlig samme stand, ansættes varen skønsmæssigt af LINDS ud fra en mulig salgsværdi.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal varen venligst returneres i ORIGINAL EMBALLAGE. Manglende ORIGINAL EMBALLAGE medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvorfor De ud fra en vurdering foretaget af LINDS vil blive krediteret et tilsvarende mindre beløb svarende til forringelsen. I værste fald kan manglende ORIGINAL EMBALLAGE m.v. medføre, at varens værdi ansættes til NUL KRONER.
Er forseglingen brudt på den returnerede vare eller er varen taget i brug, da vil værdien af varen anslås til NUL KRONER. I disse tilfælde kan købesummen ikke refunderes.
Omkostninger ved at sende varen tilbage, i tilfælde af fortrydelse, påhviler forbrugeren.LINDS returnerer beløbet inden 14 dage efter du har givet besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Dog har LINDS også ret til at vente med at tilbagebetale beløbet til varen er modtaget og kontrolleret, eller indtil der er fremlagt dokumentation for, at varen er sendt retur til LINDS, alt efter hvilket tidspunkt, der kommer først.
Købelovens regler om mangler finder anvendelse.
På skaffevarer, specielt skaffet hjem til kunden, der kan vi desværre ikke tilbyde fortrydelsesret med tilbagebetaling af købssummen.
Ønsker du at anvende fortrydelsesretten, da udfyld fortrydelsesformularen som du finder ved at trykke på linket her:
Standard fortrydelsesformular - PDF - og send formularen til os på mail eller med post.