Gør I hygiejnemæssigt korrekt rent hos jer? Ellers vil vi gerne hjælpe jer med det.
Vi kommer ud til virksomheder, på skoler, i haller osv., hvor vi sammen med den rengøringsansvarlige foretager en gennemgang af virksomheden. Lokale for lokale tager vi en snak om hvad der stilles af krav til hygiejne, og ser på hvordan der bliver gjort rent i dag, samt hvilke forbedringer der kunne være til dette.
Vi kommer med et forslag til en kundetilpasset rengøringsplan. Den beskriver i hvilke lokaler, der skal bruges hvilke produkter, og hvor ofte der skal gøres rent. Herved tilsikres, at hygiejnen og kvaliteten af rengøringen ensartes, uanset om der er flere personer, som gør rent.
Ved gennemgangen tager vi notater og evt. billeder for hvert lokale, for derefter at udarbejde en rengøringsplan. Vi finder ud af, hvilke arbejdsredskaber der med fordel kan bruges. Sammen går vi rundt med rengøringspersonalet og gennemgår rengøringsplanen. Vi tager en snak om fokusområder i forbindelse med hygiejne, samt i hvilken rækkefølge der skal gøres rent.
Der vil være fokus på farvestyring af klude og ergonomi. Det vil blive nemmere at gøre rent.
Vi sætter produkterne i systemer, og laver hyldeforkanter. Det bliver nemt at få et overblik over produkterne, samt se hvor de skal bruges. Her vil der også være fokus på farvestyring.
Vi udlåner doseringsanlæg, så der altid doseres korrekt, og sikrer, at mappen med datablade på de aktuelle produkter er korrekte.
Har du spørgsmål omkring LINDS Eksperthjælp?
Vores ekspert er klar til at hjælpe dig.
Kontakt os på tlf 9992 0233 og spørg efter Diana.
Du kan også sende en mail til Diana: dje@linds.dk