Rengøring af supersprederne

Hold hygiejnen i top

Vi har alle overflader og håndtag, som berøres mange gange i løbet af en dag og måske også af mange forskellige mennesker.

Disse flader bliver hurtigt beskidte og fulde af bakterier og muligvis også vira. Det er derfor vigtigt at rengøre disse flader regelmæssigt for at holde hygiejnen i top.

Superspredere på badeværelset

Badeværelset er et rum, der har mange af de værste syndere og her er det en god idé at være klar over hvor og hvordan man kommer bakterierne bedst til livs.

Den største synder på et badeværelse er som regel toiletbørsten, da de fleste bruger en toiletbørste men de færreste vasker deres hænder inden brug.

Derudover er det en god idé altid at huske at slå toiletbrættet ned, inden du skyller ud. Så undgår du at bakterier bliver spredt ud i rummet, når vandet skyller ud.


Generelle superspredere

  • Håndtag
  • Gelændere
  • Fjernbetjeninger
  • Tablets
  • Mobiltelefoner
  • Kontakter/stikkontakter
  • Tastaturer
  • Trykknapper

Når du skal fjerne disse bakterier og vira, så start med at affedte genstanden. Desinficer dernæst. Brug altid en ren mikrofiberklud og fold så du altid har en ren overflade til hver genstand. Se vores guide om korrekt foldning af klude her.

Forfugtning af microfiberklude


Fold kluden 2 gange (giver 8 sider)


Lav en brugsopløsning af vand og rengøringsmiddel. Hæld halvdelen af brugsopløsningen over. Lad det stå 1 min


Sæt kludene på højkant. Vend kludene om og hæld resten af brugsopløsningen over. Lad det stå 5 min


Vend kludene, så de ligger vandret. Brug hver side


Der er 8 sider. Smid kluden til vask efter brug

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til rengøring af supersprederne?
Vores ekspert er klar til at hjælpe dig.

Kontakt os på tlf 9992 0233 og spørg efter Diana.

Du kan også sende en mail til Diana: dje@linds.dk