Korit®

Bejdsning mod fugle

Hvad er Korit®?

Korit® er et bejdsemiddel, man giver majsfrøene for at gøre dem mindre attraktive overfor fugle som kragefugle og måger.

Korit® indeholder det aktive stof Ziram, der, ud over den afvisende effekt mod fugle, også beskytter frøet mod svampeangreb under fremspiringen.


Hvordan håndterer du Korit-bejdsede majsfrø?

Ved håndtering og såning af Korit-bejdsede majsfrø er der nogle sikkerhedsforskrifter der skal overholdes.

Ved åbning og håndtering af majssække samt under den efterfølgende rengøring af såmaskinen er der høj risiko for at blive udsat for Korit® støv, der fra producentens side er mærket sundhedsskadelig og farlig at indånde.

Vi anbefaler derfor, at man anvender værnemidler, når man håndterer bejdsede majskorn. Anvend altid maske med P3 filter, sikkerhedsbriller, handsker og overtrækstøj.


Korit® Pro-bejdsning fra LG Seeds

Korit® Pro vil fremover indeholde: Redigo M + Korit + Mangan og Zink + bakterien Bacillus amyloliquefaciens IT 45. Fungicidet Korit med aktivstoffet Ziram beskytter mod fugleangreb og har en positiv effekt på fremspiringen. Mikronæringsstofferne mangan og zink vil i kolde forår sikre en god og hurtig fremspiring.

Derudover vil Korit® Pro indeholde den samme bakterie som i Starcover, der vil øge optaget af næringsstoffer og forbedre majsens rodvækst. Denne bejdsning vil derfor både beskytte dine majs mod fugleangreb men også forbedre fremspiringen og sikre en god etablering i foråret.


Har du spørgsmål til eksperten?

Har du spørgsmål om Korit® fuglebejdsning?

Vores ekspert er klar til at hjælpe dig.

Kontakt os på tlf 9992 0233 og spørg efter Bent.